Her er et kortfattet uddrag af mit musik-liv

Detaljerne fortæller jeg om i mine foredrag. Kontakt mig eller min impresario.

Palle Andersen er mit oprindelige navn. Jeg spiller harmonika og synger til. Jeg er født i 1942. Jeg er en glad og frisk fyr med en rap replik, og er nok mest kendt som fællessanger.

Billedbladet.dk - Foto af Lars Laursen

Billedbladet.dk – Foto af Lars Laursen

Første gang, jeg optrådte i TV, var i 1954, da “Børne TV” startede. I midten af 50′erne blev jeg rocksanger med min harmonika, og jeg fik sågar tilbud fra Hollywood, men sagde nej. Og jeg var forvarmer forTommy Steel, da han gæstede Enghaveparken i København. Så har jeg jævnligt optrådt på “Bakken”, hvor jeg begyndte med at optræde på den nybyggede friluftsscene hver søndag eftermiddag kl.14 i Cirkus “Løvebrøl” , en pragtfuld Børnecirkus skabt af Orla Høyer, som skabte “Bakkekroen” og “Vin og Ølgod”. I 1959 debuterede jeg som prof. På “Brockmann” i Odense med Kai Løvring som min værge, da jeg kun var 16 år. Det var også ham der opdagede mig i “Københavnerkroen” i København, hvor jeg optrådte i 14 dage som præmie for at have vundet årets amatørkonkurrence i København. I december 1959 flyttede jeg ind på Ølstykke Kro hos Louis Miehe Renard, et usædvanligt varmt menneske, som jeg kom til at optræde sammen med. Den 4. maj 1960 brændte kroen, mens Louis var i Gaza og indspille filmen “Soldaterkammerater på Vagt”

Herfra gik turen til Nykøbing F. Revyen hos Viggo Brothagen. Det er den eneste gang, jeg har været med i en revy, desværre. Efter 3 uger som nyhavnsmusiker i rest.”Hong Kong” tog jeg i julen 1962 til Finland, som trommeslager med harmonika, som bi-instrument. Der blev jeg til 1.oktober 1964, hvor jeg vendte hjem og mødte Kai Løvring på rest. Lollikhus hos Valdemar Pedersen, som jeg kendte fra “Nattergalen – Zillertal”, hvor jeg havde haft min debut som ork.musiker i Per Hviids Tyroler orkester. Her lærte jeg at spille wienermusik og anden underholdningsmusik. Det har jeg haft meget glæde af siden og især i Finland, hvor vi skulle spille én times underholdningsmusik hver aften. Kai Løvring tilbød mig så at komme med i “Rosenhaven” på Bakken i ork. som trommeslager + solistnumre på scenen.

I de kommende vintre spillede jeg på danserestauranter, og her kom jeg så til at spille med Frank Learn, som præsenterede mig for familien Stefansen som ejede “Bakkens Hvile”, hvor Frank skulle ud og spille om sommeren. Det var i 1967, og her blev jeg så de 6 bedste år af mit musikliv. Her lærte jeg at synge viser og især “de frække”. I Bakkens Hvile, hvor jeg bl.a. sang Hængepilen og Smedens vise var Steen Bramsen stamgæst, så da jeg holdt op dér, engagerede han mig til at tage med ham på turné med “Ekstrabladets Pladechance”. Det var den første af slagsen, og den var vi ude på i begyndelsen af 1973.

Ekstra Bladet.dk - Foto af Finn Frandsen

Ekstra Bladet.dk – Foto af Finn Frandsen

Inden da havde jeg toppet “Dansktoppen” og hitlisterne fra 14. oktober 1972 med Hængepilen eller “Jeg er så ked af, den hænger nedad” efter at have optrådt i Steens Bramsens “Musikalske Venner i DR TV. På et tidspunkt i 1973 Var jeg på toptyve som nr. 1 – 2 -16 samtidig. Senere ændrede jeg lidt på stilen og indsang “Flyv ikke højre end vingerne bær”. Den startede en ny æra for mig. Derefter fulgte “Kom og put dig under dynen” og “Skomager Anton”. Af film har jeg været med i to. “Piger i trøjen II” og “Piger til søs”. I den sidste sang jeg: Lasses nye pige og Knalde Kalle.

I TVs “Matador” spillede og sang jeg tre sange i næstsidste afsnit. Jeg har haft skruet ned i nogle år ved at sige nej til “hal-baller” ,og at medbringe pa-anlæg, når jeg var ude. Desuden sagde jeg også nej til at indsynge “Himmelhunden”. Den fik Teddy Edelmand så glæde af.

Hvert år i Juli måneds anden søndag, synger og spiller jeg til “Sildebordet” i Gilleleje. Her mødte jeg i 1991 Lene, som jeg er gift med, og her bor vi den dag i dag.

Læs mere om mine foredrag.